  
Præsident Bent Østergaard sagde i sin tale
ved prisoverrækkelsen, torsdag den 8. oktober 2016 på Holstebro Kommunale
Musikskole, bl.a:
Lions
Pris gives til en person eller en organisation, der er med til at gøre en
forskel og med til at sætte Holstebro på landkortet.
Gerne
én, der med sit virke lever op til mottoet for Lions på verdensplan: "We
serve", som det hedder på engelsk. : vi er til tjeneste, som det kunne
hedde på dansk. Der må gerne være tale om et socialt-humanitært sigte med det
arbejde personen eller organisationen udfører.
Det
er i store træk, hvad vi som Lions-klubber prøvet at leve op til med vores
aktiviteter.
I
kender vel alle sammen Lions Julelotteri og helt sikkert også Rap om kap; -
arrangementer, hvor vi hvert år samler mange penge ind, som ubeskåret
doneres til humanitære og sociale formål lokalt, på landsplan og
internationalt.
Ja,
vi laver i øvrigt også et cykelløb.
Lions
er verdens største private humanitære organisation med omkring 1.4 mio
medlemmer.
Men
nu tilbage til årets Lions-pris.
Den
går i 2016 til en person, der tidligere til det lokale dagblad har udtalt, at
vedkommende har en ambition om at være med til at gøre en forskel.
Vedkommende
kan li' at se en god håndboldkamp i fjernsynet eller live.
Hyggestunder
med gode venner.
At
grille i haven.
Bruger
sjældent tid på at se en film - men er mere til dokumentarprogrammer i tv.
Vedkommende
holder sig gerne i form ved at løbe, cykle og spinne.
Når
jeg så afslører, at vedkommende elsker at sidde og lave kreative ting sammen
med sine børn, så gætter de fleste nok på, at det er kvinde. Og det er det!
Jeg
kan også fortælle, at hun er gift og har tre skønne børn. Manden hedder Jesper.
Så
nu er det vist ikke mange hemmeligheder tilbage.
Lions Pris 2016 går til Dorte Boelsmand.

Kære Dorte
Lions
Holstebro har fornøjelsen at give dig årets lokale Lions-pris for dit
engagement for at gøre en forskel som formand for Stafet for livet i Holstebro.
Et
arrangement, som du i høj grad har dedikeret din indsats til og været med til
at gøre til en meget stor succes allerede i sit andet år.
I
får lige et par tal:
I
startåret 2015 gik det rigtig flot. Med et flot, flot overskud på over 250.000
kroner. Derfor satte I overliggeren højt med et mål på 400.000 kroner i år 2.
Men
det gik langt bedre: I nåede 509.492 kroner, og det er næsten dobbelt så
meget som overskuddet ved den første stafet i Holstebro sidste år.
I
fik 1400 ud at løbe og har allerede meldt ud, at målet næste år er 1800, I kan
samle endnu flere penge ind til Kræftens Bekæmpelse og forskning. For det er jo
det, det handler om.
I
har ambitioner og sætter overliggeren højere igen.
Vi
har spurgt os for: Du roses i din gruppe for at lade alle blive hørt og få alle
med. Du har en inddragende stil og er gerne med til at finde en løsning i
fællesskab. Men når det skal til, er du også parat til at tage den nødvendige
beslutning.
Du
er utrolig venlig, glad, smilende og altid positiv og man mærker tydeligt, at
du brænder helt vildt for sagen.
Selv
om du uddeleger, så påtager du dig også mange opgaver selv.
Der
lægges mærke både til dig og den flotte indsats, der ydes fra Stafet for livet
i Holstebro.
Du
har det seneste år siddet i Advisory Board for Stafet for livet på landsplan og
dermed i stafettens styregruppe.
Det
er i høj grad en tillidserklæring, at man også på landsplan har fået øje på
dine evner og dit engagement.
Så
på mange måder har du fortjent Lions-prisen 2016.
Den
består af et diplom og 5.000 kroner. Og så naturligvis en flot buket.
Hjertelig
til lykke og held og lykke med arbejdet fremover.
 |