Hjem - Lions Holstebro

Menu

Lions Pris

Veterancafeen fik årets Lions-pris 2022

- Det betyder rigtig meget for veteranerne at de kan snakke med ligesindede om det, de har oplevet. For mange andre kan det være svært at forstå.
Siger formand for Veteran Café Nordvest, tidligere oversergent Peder Leif Pedersen, i anledning af at cafeen, som er værested for tidligere udsendte, har modtaget årets Lions Pris Holstebro.

- Lions Holstebro uddeler hvert år Lions Pris Holstebro til en person eller en organisation, der gør en særlig indsats for andre. I år har vi valgt at give prisen til Veteran Café Nordvest, fortæller formand for klubben, Knud Lykkegaaard.

Veteran Café Nordvest kalder sig selv en græsrodsbevægelse. Men der er skam fint styr på bevægelsen, der har status som en selvstændig organisation med meget grundige vedtægter.
Veteran Café Nordvest blev åbnet officielt 5. oktober 2016 og hører fysisk hjemme på Gartnerivej i Holstebro, men er mødested for veteraner i kommunerne, Holstebro, Struer, Lemvig, Ringkøbing, Skjern, Herning, Ikast og Brande.
En veteran er defineret som en person, der har været udsendt i FN- eller Nato-regi til et internationalt brændpunkt. Det kan være som soldat, civilforsvar, med redningsindsats eller nødhjælp.
Og det er faktisk hele 2800 veteraner ud fra denne definition i de seks kommuner.
Cafeens formål er at skabe sociale rammer, være et frirum, et mødested for veteraner og pårørende, hvor veteraner uanset, hvor og med hvilken organisation, de har været udsendt, skal kunne møde ligestillede, til styrke for fællesskab, trivsel og samarbejde blandt veteraner.

Sådan hedder det i vedtægterne.
Målet er også at støtte veteraner, det er blevet skadet af deres oplevelser under tjenesten, for at opnå bedre trivsel og velvære.
I cafeen skal veteraner kunne få rådgivning og vejledning til løsning af problemer, og rådgivere fra Veterancentret vil indimellem kunne træffes i Veteran Cafeens åbningstider - som er hver anden onsdag i de lige uger fra 1700 – 2000.
Meningen er først og fremmest at veteranerne skal kunne hygge sig, og frivillige værter sørger for det praktiske. Blandt andet at hente brød hos Bager Max, Holstebro, som velvilligt donerer til veteranerne.
Der hygges med forskellige spil, men der er også foredrag ind imellem med indlægsholdere udefra.

Flere veteraner mødes også i andre sammenhænge, blandt andet med spinning og roning.
Veterancafeen har siden starten hørt hjemme i HTL-værkstedet Gartnerivej 3, i Holstebro men organisationen og bestyrelsen har en drøm om at få sig indrettet i deres eget hus. Som allerede er reserveret. En indsamling til formålet er godt i gang.
- Det vil betyde rigtig meget for os at få et sted, som vi kan kalde helt vores eget, siger formand for veterancafeen, Peder Leif Pedersen, der selv for 30 år siden var med på hold 1 af de udsendte veteraner. På en FN-mission fra 1992 til 93 i Sarajevo.

Lions -prisen blev uddelt på OrkesterEfterskolen, hvor dygtige elever under ledelse af musiklærer Jacob Lidåkre Carl Nielsen, Brahms, Schumann, Saint-Saëns, Tjajkovskij, Debussy etc





Prisuddelingen blev motiveret af formand for Lions Pris-udvalget, Lars Rask Vendelbjerg og prisen blev overrakt af Lions-klubbens formand, Knud Lykkegaard. De flankerer formand for veterancafeen, Peder Leif Pedersen



Formand for veterancafeen, Peder Leif Pedersen, med diplomet for årets Lions Pris Holstebro, der går til Veteran Café Nordvest. Prisen er på 10.000 kroner.










 

Følg Lions