Lions Holstebro



ForsideKlubbenAktiviteterDonationerKontakt osArkiv 
  
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


O % til administration
Lions klubber har 2 pengekasser

>> Læs mere



Klik her for besøge Nextwave
  

 

Vedtægter for Lions Club Holstebro

 

§ 1. Navn, slogan og motto

Stk. A. Klubbens navn er:  Lions Club Holstebro

Chartret af og juridisk underlagt The International Association of Lions Clubs. (Efterfølgende benævnt som organisationen.)

Stk. B. Klubbens slogan er:

Liberty, Intelligence, Our Nations Safety.

Stk. C. Klubbens motto er "We Serve" (Vi er til tjeneste)

 

§ 2. Formål og opgaver

Det er klubbens opgave

-  at skabe og medvirke til en følelse af inter­national forståelse mellem verdens folk.

-  at fremme principper for retskaffen rege­ring af landet og godt medborgerskab.

-  at tage aktivt del i samfundets medborger­lig, kulturel, social og etiske velfærd.

-  at forene klubberne i venskab, fællesskab og gensidig forståelse.

-  at tilvejebringe et forum for åben diskus­sion af alle anliggender af almen interesse. Dog således at partipolitik og religiøse ret­ninger ikke diskuteres i klubsammenhæng.

-  at opmuntre folk, der er interesseret i at give samfundet en håndsrækning uden per­sonlig vinding, at fremme effektivitet og høj etisk standard i handel, industri, erhverv­, offentligt‑ og privat arbejde.

 

§ 3. Medlemskab

Stk. A. I overensstemmelse med nedenstående stk. B, C, D og E kan enhver, der er personlig myndig og har et normalt rygte, karakter og ry blive optaget som medlem i Lions Club Holstebro.

Stk. B. Medlemskab i Lions Club Holstebro er som nedenstående anført:

AKTIVT MEDLEM: Et medlem med alle de rettigheder, privilegier og forpligtelser, som et medlemskab af en Lions klub inde­bærer. Sådanne forpligtelser og rettigheder giver uden begrænsning medlemmet ret til at søge alle tillidshverv i sin klub, i distrik­tet eller organisationen, dersom han i øv­rigt opfylder kvalifikationskravene. Han har endvidere stemmeret i alle sager, der kræver afstemning blandt medlemmerne og er forpligtet til regelmæssigt fremmøde, til betaling af forfaldent kontingent, deltagel­se i sin klubs aktiviteter og til at medvirke til at skabe et godt indtryk af Lions i lokal­samfundet.

FRISTILLET/"HVILENDE". Et medlem af klubben, som midlertidig er flyttet fra området eller af helbredsmæssige årsager eller anden af klubben accepteret grund er ude af stand til regelmæssigt at deltage i klubbens møder, men alligevel ønsker at opretholde med­lemskab i klubben og som klubbens bestyrel­se beslutter at tillægge denne sta­tus. Ansøgning skal indsendes skriftligt til bestyrelsen. En beslutning, som skal tages op til fornyet overvejelse hver 6. måned. Et fristillet/"hvilende­" medlem er ikke valg­bart til klubbens tillidsposter og har ikke stemmeret i klub, distrikt eller ved interna­tionale møder og Conventions. Han skal betale normalt kontingent.

 

Stk. C. Optagelse af medlemmer

Medlemskab kan kun opnås ved indbydelse fra klubben.

Forslag til optagelse af et nyt medlem kan fremsættes af ethvert medlem.

Intet foreslået nyt medlem må indbydes til klubben med optagelse for øje, før hans optagelse er godkendt på nedenstående måde.

Forslaget overgives til formanden for medlemsudvalget, som straks foretager en undersøgelse og derefter videregiver forslaget til bestyrelsen med de fremskaffede oplysninger og udvalgets indstilling. Præsidenten underretter skriftligt om det indkomne forslag og meddeler, at indsigelse mod forslaget kan fremsættes over for ham inden for en frist af 14 dage. Såfremt der er indsigelse, bortfalder forslaget, hvilket meddeles på førstkommende klubmøde af præsidenten.

Såfremt der ikke er sket indsigelse, indbydes den foreslåede gennem forslagsstilleren til at blive medlem af klubben, således at der gives ham lejlighed til at deltage i ét eller flere klubmøder, inden han bestemmer sig.

Alle forhandlinger vedrørende medlemsoptagelse betragtes som fortrolige.

Stk. D. Genoptagelse af medlemskab. Ethvert gyldigt medlem, der har opsagt sit medlemskab, kan genoptages i klubben efter godkendelse af bestyrelsen uden at skulle begynde forfra i medlemsanciennitet.

Stk. E. Transfermedlem. Klubben kan bevilge medlemskab på transferbasis til et medlem, der flytter eller vil flytte sit medlemskab over til en anden klub under forudsætning af:

-    at udfyldt transfer blanket bliver modta­get af den modtagende klubs sekretær in­den 6 måneder fra fraflytningen fra den tidligere klub, eller hvis der ikke findes transfer blanket, da efter sidste udstedelse af gyldigt medlemskort.

-    at alle afgifter er betalt i den tidligere fra­flyttede klub.

-    at transfer formularen er godkendt af be­styrelsen.

Hvis der er gået mere end 6 måneder, siden medlemmet er fraflyttet den tidligere klub og begæring om transfer er indgivet, skal medlemmets ansøgning om optagelse i ny klub gennemgå den i § 3, stk.C. nævnte procedure.

§ 4. Kontingent.

Det årlige kontingent fastlægges på en ordinær generalforsamling og erlægges én gang årligt. Kontingentet anvendes til betaling af klubbens administrative udgifter og klubbens afgifter til Lions International, multipeldistriktet og deldistriktet, og dets størrelse skal fastsættes under hensyn hertil.


§ 5. Udmeldelse

Ethvert medlem har ret til når som helst at udmelde sig af klubben. Udmeldelsen er gyldig, så snart den har opnået bestyrelsens accept og alle tilgodehavender er betalt ligesom alt, hvad der tilhører klubben, rettigheden til at anvende LIONS navn samt emblem og andre kendetegn vedrørende klub og organisation er overleveret til klubben.

 

§ 6.  Fortabelse af medlemskab.

Stk. A. Klubbens sekretær/kasserer er pligtig at meddele bestyrelsen navnet på ethvert medlem, der er i mere end 60 dages restance, set fra den dag, hvor medlemmet skriftligt har modtaget opkrævning af kontingentet. Bestyrelsen skal herefter træffe beslutning om medlemmet skal udtræde eller fortsat forblive medlem af klubben.

Stk. B. Ethvert medlem kan ekskluderes af klubben, hvis to tredjedele af den samlede bestyrelse stemmer herfor.

Stk. C. Navnet på ethvert medlem, der udebliver fra fire på hinanden følgende klubmøder uden et acceptabelt afbud til klubmesteren eller til formanden for medlemsudvalget, skal af klubbens sekretær meddeles til bestyrelsen umiddelbart efter den 4. udeblivelse. Bestyrelsen skal herpå anmode formanden for medlemsudvalget om nærmere at få klarlagt årsagen til udeblivelsen og redegøre resultatet for bestyrelsen.  Bestyrelsen skal herefter træffe beslutning om medlemmet skal udtræde eller fortsat forblive medlem af klubben.

 

§ 7.  Bestyrelsesmedlemmer

Stk. A. Bestyrelsens medlemmer skal være: præsident, past præsident, 1. og 2. vicepræsident, sekretær, klubkasserer og klubmester.

Stk. B. Kun aktive medlemmer med betalt kontingent kan være medlem af bestyrelsen.

Stk. C. Forpligtelser:

Præsidenten skal præsidere ved alle bestyrelses‑ og klubmøder. Han skal sammensætte dagsordenen for alle ordinære og ekstraordinære bestyrelses‑ og klubmøder, udpege alle klubbens stående og særlige udvalg samt samarbejde med formændene for disse til sikring af udvalgenes regelmæssige funktion og rapportering til klubben. Han tilser, at alle valg bliver tilbørligt varslet, indkaldt og afholdt.

Past Præsidenten drager omsorg for, at nye medlemmer bliver informeret om forholdene i klubben og lærer medlemmerne af kende.

Vicepræsidenterne.  I tilfælde af at præsidenten ikke er i stand til at varetage sine opgaver, er det vicepræsidentens pligt at være i hans sted. Vicepræsidenten har da samme autoritet/beføjelser som præsidenten. Vicepræsidenten kan under præsidentens ledelse varetage opsyn med udvalg, der udpeges for ham af præsidenten.

Sekretæren. Sekretæren arbejder under præsidentens og bestyrelsens ansvar og ledelse. Han virker som forbindelsesled mellem klub og det distrikt (del‑ eller multipel), som klubben hjemhører under samt den internationale organisation for at kunne fuldføre dette skal han:  Fremsende månedsrapporten samt andre rapporter til organisationen. På de dertil fremstillede blanketter med de oplysninger der er ønsket af sammenslutningens inter­nationale bestyrelse.

Fremsende de rapporter der ønskes af dis­triktsguvernørens kabinet, såsom referater fra aktuelle klubmøder.

Opbevarer og vedligeholder klubbens al­mindelige dokumenter såsom dagsordener, referater fremmødefortegnelse, udvalgsafta­ler, valg, eventuelle medlemsudmærkelser, medlemmers adresser og telefonnumre og klubregnskab.

Kassereren skal:

Én gang årligt udsende opkrævning til hvert enkelt medlem vedrørende kontingent og andre økonomiske forpligtelser overfor klubben.

Betale klubbens forpligtelser efter bestyrel­sens anvisning.

Opbevarer og vedligeholder alle kvitterin­ger, udgiftsbilag og øvrige dokumenter vedrørende regnskabet.

Klubmester: Klubmesteren har som opgave at vedligeholde og være ansvarlig for al klubbens materiel som f. eks. flag, bannere, klokke med hammer, sangbøger, opslagstavle og alt, hvad klubben ejer. Han sørger for, at de ting, der skal bruges ved klubmødet, er på plads og rydder det til side igen efter mødet. Han fungerer som ceremonimester ved mødet og uddeler eventuelle bilag som bestyrelsen har bedt om at få omdelt ved mødet. Det er hans ansvar, at nye medlemmer ikke kommer til at sidde sammen med de samme klubmedlemmer ved hvert møde, men efterhånden kommer til at kende alle medlemmer.

 

§ 8.  Bestyrelsen.

Der afholdes regulære møder for bestyrelsen på steder og til tider som besluttes af bestyrel­sen. Møder afholdes efter behov, dog mindst 6 møder årligt.

Særlige bestyrelsesmøder skal afholdes, når præsidenten indkalder til dem eller hvis min­dst 5 af bestyrelsens medlemmer ønsker det. Præsidenten bestemmer tid og sted.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et fler­tal af medlemmer­ne er til stede. Hvis ikke bestyrelsen har truffet anden beslutning, er et forslag vedtaget, når et flertal af bestyrelsesmedlemmerne har stemt for det.

Den har den udførende magt og har således ansvaret for, at bestyrelsesmedlemmerne udfører klubbens bestemmelser, beslutninger og målsætning. Alle nye tiltag skal behandles i bestyrelsen, inden de forelæg­ges på et ordinært eller særligt klubmøde til godkendelse.

Den skal godkende alle udgifter og må ikke gældsætte klubben udover, hvad de budgetterede indtægter kan dække. Den må ikke anvende klubmidler til andet, end hvad klubben har vedtaget og heller ikke godkende udgifter, der er irrelevante i forhold til klubbens formål og beslutninger.

Bestyrelsen er berettiget til at disponere over beløb op til kr. 10.000,00 pr. donation af aktivitetskassens midler. Oplysning om dispositionerne skal gives på det følgende klubmøde.

Den har ret til at modificere, se bort fra eller ophæve ethvert bestyrelsesmedlems handling.

Den skal årligt eller om nødvendigt oftere have klubbens bøger, regnskaber og aktivitetsplaner til eftersyn eller kan forlange ethvert bestyrelses‑, udvalgs- eller klubmedlems aktivitetsregnskab til ransagning. Ethvert gyldigt klubmedlem skal indenfor en rimelig frist for oplysning om tid og sted på forlangende have ret til at overvære en sådan ransagning.

Den skal efter kassererens anbefaling godkende en eller flere banker til opbevaring af klubbens midler.

Den må ikke godkende eller tillade, at administrationsomkostninger af nogen art dækkes af den indkomst, der vedrører indtægter fra klubbens projekter og aktiviteter i lokalsamfundet.

Den skal videregive alle sager til de respektive relevante klubudvalg, der skal behandle sagen og melde tilbage med indstilling og anbefaling til bestyrelsen.

Den skal med klubbens godkendelse udpege og oplyse navnene på klubdelegater til distrikts‑ og årsmøder samt det internationale konvention.

Den skal oprette og føre regnskab over mindst to adskilte kassebeholdninger efter almindeligt gældende regnskabspraksis. Den ene til registrering af midler til klubbens administration kommende fra kontingenter, midler fra tail twisting og andre internt indsamlede midler. Den anden til registrering af aktivitets‑ og indsamlede midler, der stammer fra klubbens lokalsamfund.

Efter generalforsamlingens bestemmelse kan der til fremskaffelse af beløb udelukkende til klubbens humanitære og alment velgørende eller på anden måde alment nyttige arbejder oprettes en aktivitetskasse. Aktivitetskassens midler må kun anvendes til det/de i forbindelse med deres tilvejebringelse deklarerede formål.

Såfremt en forventet overskudsgivende aktivitet resulterer i underskud, skal dette dækkes af klubkassen. Der kan ikke gennemføres en senere aktivitet til dækning af dette.

Over aktivitetskassens midler skal der under tilsyn af revisorerne føres særskilt regnskab, ligesom disse midler skal holdes fuldstændig adskilt fra klubbens øvrige formue.

Kassererne fører klubbens regnskaber, såvel det der vedrører klubbens administration som det der vedrører klubbens aktiviteter - "Aktivitetskassen". Disse to regnskaber må holdes skarpt adskilt fra hinanden. Der kan vælges selvstændig kasserer for aktivitetskassen og andre specielle aktiviteter.

Kassereren må drage omsorg for, at klubbens midler ikke anvendes i strid med vedtægten og herunder at indsamlede midler ikke anvendes til klubbens administrative formål.

Ved udgangen af klubåret udfærdiger de årsregnskaber for såvel administration som aktiviteter, og fremlægger dem i revideret stand til godkendelse på et klubmøde inden 1. november.

Kassererne modtager indkomne penge og sørger for deres opbevaring. De foretager udbetalinger på bestyrelsens vegne.

 

§ 9.  Generalforsamlinger

Generalforsamlinger har inden for de grænser, der sættes af Lions Internationals lov og vedtægter og denne vedtægt, den højeste myndighed i alle klubbens anliggender.

Generalforsamlingen indkaldes af præsidenten med mindst 2 ugers varsel ved skriftlig meddelelse med dagsorden til hvert enkelt medlem.

Generalforsamlingen vælger selv en dirigent.

Referat af generalforsamlingen udarbejdes af klubbens sekretær og underskrives af dirigenten.

Beslutning træffes af de mødende medlemmer ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet er bestemt i denne vedtægt.

 

§ 10. Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling skal holdes hvert år senest 15. april efter bestyrelsens nærmere bestemmelser.

Generalforsamlingen skal omfatte følgende punkter:

•1.   Valg af dirigent.

•2.   Præsidenten aflægger beretning om klubbens virksomhed.

•3.   Kassererne forelægger en oversigt over regnskaberne for såvel klubbens administration som aktiviteterne for den forløbne del af klubåret til godkendelse samt budget for administration i det kommende klubår.

•4.   Indkomne forslag fra medlemmerne.

•5.   Bestyrelsen stiller forslag om størrelsen af kontingent for det kommende klubår.

•6.   Valg af præsident.

•7.   Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.

•8.   Valg af to revisorer.

•9.   Eventuelt.

 

Ethvert medlem kan kræve yderligere punkter optaget på dagsordenen ved skriftlig meddelelse til præsidenten inden 1. marts.

Der kan ikke træffes beslutning af generalforsamlingen om anliggender, der ikke er anført i dagsordenen, men andre emner kan drøftes i det omfang, som dirigenten bestemmer.

Valgene af præsident, øvrige bestyrelsesmedlemmer og revisorer sker for det følgende klubår fra 1. juli til 30. juni.

Alle valg skal på begæring af blot ét medlem ske skriftligt.

Intet medlem kan nægte at modtage generalforsamlingens valg.

Umiddelbart efter den ordinære generalforsamling udpeger den nyvalgte præsident medlemmerne til klubbens stående og særlige udvalg samt særlige tillidsmænd.

 

§ 11. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinære generalforsamlinger kan afholdes efter præsidentens eller bestyrelsens bestemmelse og skal afholdes, hvis en tredjedel af klubbens medlemmer henvender sig skriftligt til bestyrelsen herom med angivelse af dagsorden. Generalforsamlingen skal i de sidstnævnte tilfælde afholdes senest en måned efter, at bestemmelsen er truffet, eller anmodningen er modtaget.

 

§ 12. Revisorer

Revisorerne reviderer såvel det administrative regnskab for det efter deres valg følgende klubår som regnskaberne for de i samme tidsrum afsluttede aktiviteter. De må påse, ikke blot at der foreligger behørige oplysninger om alle indtægter og kvittering for alle udgifter, men også at der er fornødent grundlag for de afholdte udgifter, og at midlerne er anvendt til de bestemte formål.

 


§ 13. Vakance

Stk. A. Hvis posten som præsident eller vicepræsident af én eller anden grund bliver ledig, skal den nærmest siddende vicepræsident avancere til posten. I det tilfælde det ikke lykkes at få besat posten som præsident på den måde, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinært valg med to (2) ugers varsel med oplysning om tidspunkt og sted, bestemt af bestyrelsen, for at posten kan besættes ved valg.

I tilfælde af ledighed i en hvilken som helst anden bestyrelsespost udpeger bestyrelsen et medlem til at varetage posten i resten af valgperioden.

I tilfælde af, at der er så mange ledige poster i bestyrelsen, at den ikke bliver beslutningsdygtig, har klubmedlemmerne ret til at udfylde de ledige pladser ved at holde valg på at ordinært klubmøde. Indkaldelse til mødet skal ske som anvist nedenstående i Stk. B. Indkaldelse kan udsendes af et tilbageværende bestyrelsesmedlem. Er der ingen, da af et hvilket som helst klubmedlem.

Stk. B. I tilfælde af at et valgt bestyrelsesmedlem, inden han når at blive indsat i bestyrelsen af en eller anden grund får forfald eller afslår at træde ind i bestyrelsen, kan præsidenten indkalde til et ekstraordinært klubmøde for at få valgt en substitut for det afgåede, valgte bestyrelsesmedlem. Mødet varsles med to (2) ugers frist med besked om mødets formål, samt om tid og sted. Valget holdes umiddelbart efter opstillingen er foretaget. Det afgøres ved almindelig flertal.

 

§ 14. Klubmøder

Klubmøder afholdes med regelmæssige mellemrum.

Bestyrelsen fastlægger en dagsorden for hvert møde og udsender den til medlemmerne.

På klubmøderne træffes beslutning om iværksættelse af aktiviteter og om anvendelse af de midler, der er indkommet ved sådanne.

Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinære klubmøder.

Klubmødets beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, med mindre andet er foreskrevet i denne vedtægt.

 

§ 15. Emblem, flag, regnskabs‑ og virksomhedsår

Stk. A. Klubben har samme emblem og flag som The International Association of Lions Clubs.

Stk. B. Klubbens regnskabs‑ og virksomhedsår går fra 1. juli til 30. juni.

 

§ 16. Tegningsregler

Klubben kan forpligtes økonomisk af præsidenten i forening med et andet medlem af bestyrelsen, dog at der til køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves skriftligt tilsagn af den samlede bestyrelse.

Den samlede bestyrelse kan meddele specialfuldmagt til at trække på klubbens bankkonti.

 

§ 17. Hæftelse for klubbens forpligtelser

Intet medlem hæfter personligt for klubbens forpligtelser.

 


§ 18. Klubbens opløsning

Klubben kan ikke opløses, så længe et antal medlemmer, som af The International Association of Lions Clubs må anses for tilstrækkeligt, er villige til at føre klubben videre i overensstemmelse med organisationens lov.

I tilfælde af opløsning af klubben skal underretning gives til sammenslutningen, og klubbens almindelige formue skal tilbydes en forening med beslægtet formål, fortrinsvis en dansk Lions Club, efter generalforsamlingens bestemmelse.

Den under en oprettet aktivitetskasse henhørende formue kan alene anvendes i henhold til paragraf 8 enten direkte eller ved overdragelse til institutioner, foreninger og lignende med formål svarende til de i paragraf 8 nævnte.

 

§ 19.  Vedtægtsændringer

Stk. A. Nærværende vedtægter kan ændres på en hvilken som helst ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, hvor et flertal af medlemmerne er til stede, når 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for det, og når bestyrelsen forud har erklæret sig enig i fordelene ved ændringerne.

Såfremt to tredjedel af klubbens medlemmer ikke er mødt, men to tredjedel af de fremmødte stemmer for vedtægtsændringerne, indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtægtsændringerne kan vedtages, når to tredjedel af de fremmødte stemmer for vedtægtsændringerne.

Stk. B. Ingen vedtægtsændring må bringes til afstemning, med mindre det skriftligt er varslet to (2) uger før ovennævnte møde skal afholdes. Varslingen skal bilægges en redegørelse for forslaget.

 

Vedtaget på generalforsamlingen den 15. april 2013

 

 

 

 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark